Ofte stillede spørgsmål

Om pladser og priser og om hverdagen i huset, hvor du også finder vores husorden. Mangler du et svar, så skriv eller ring til os.

Pladser og priser

Hvad koster det?

En fleksplads koster 750 kr./md., en fastplads 1.200 kr./md., og et klippekort med 10 klip koster 1.000 kr. Egne kontorer aftaler vi pris på. Alle priser er ekskl. moms. Se alle pladser og priser.

Hvad er forskellen på fleksplads og fastplads?

Med en fleksplads sidder du ved fællesbordet eller et ledigt skrivebord. Med en fastplads har du dit eget skrivebord, stol og opslagstavle, som du kan indrette, som du vil, og lidt reolplads til papirerne.

Kan jeg få mit eget kontor?

Ja, vi har lukkede kontorer i tre størrelser: lille (til 1–2 personer), mellem (2–3 personer) og stort (3–4 personer). Der er rift om dem, så skriv til os og hør, hvad der er ledigt.

Hvordan fungerer klippekortet?

Du får 10 klip, og ét klip er én dag ved et ledigt skrivebord eller fællesbordet. Du bruger dem, når det passer dig. Klippekortet koster 1.000 kr. ekskl. moms.

Hvad er med i prisen?

Kaffe og te, WiFi, printer og scanner og adgang til mødelokalet. Vi sørger for rengøringen og køber mælk hver mandag.

Hvad med depositum og opsigelse?

Fleksplads: 1 måneds depositum og 1 måneds opsigelse. Fastplads: 2 måneders depositum og 2 måneders opsigelse.

Kan jeg komme forbi og prøve det?

Ja, den første dag er gratis. Skriv eller ring til os på +45 61 40 05 89, så finder vi en dag. Vil du derefter bare komme en gang imellem, er klippekortet det nemmeste.

Hverdagen i huset

Hvad forventes der af mig som lejer?

Vi passer på huset sammen. Ryd op efter dig selv, så det er rart at komme her for alle. Svarene om telefon, køkken, affald og lukning herunder er vores husorden.

Må jeg tale i telefon og holde møder ved min plads?

Ja, men tal lavt. Det store rum er åbent, så længere samtaler og møder tager vi i mødelokalet, køkkenet eller gangen.

Hvordan bruger vi køkkenet?
  • Stil service i opvaskemaskinen efter brug, og hjælp til med at tømme den. Tør bordene af.
  • Vi gør mælkeskummeren ren på skift. Børsten til slangen ligger på hylden over kaffemaskinen, og mælken skal på køl efter brug.
  • Alle må bruge køleskabet, men smid gammel mad ud, så der er plads til alle.
  • V32 køber mælk hver mandag. Den står i køleskabsdøren.
Hvordan sorterer vi affald?

Pap/papir, bioaffald, hård plast, glas og restaffald. Der står kasser til hver slags i køkkenet.

Hvad gør jeg, hvis jeg er den sidste, der går?

Luk vinduerne, sluk lyset, og lås begge døre: hoveddøren og døren til kontorfællesskabet.

Holder I arrangementer?

Ja, af og til. Vi har holdt loppemarked og søndagsmarked for iværksættere og kunsthåndværkere i vores store gård, og vi vil gerne holde flere.

Fandt du ikke svaret? Skriv til os på jonasmorup@gmail.com eller ring på +45 61 40 05 89.